Brolaug
Referat fra September 2021

Referat  fra Brolaugsmøde lørdag, den 25/9 2021.

Til stede : Finn, Orla, Vibe; Marit, Peter og  Pia
Afbud :     Anders og Eva


  Velkommen,  hos Vibeke og Orla

Referat fra Brolaugsmøde og -årsmøde 17. 04. 2021 Nyrup Bugt Brolaug
Ingen bemærkninger.

Broens tilstand
Reparationer foretaget ved opsætning 2021 af NBC Marine:
Udskiftning af balustre, udskiftning af gelænder / tovværk og udskiftning af anker på havbunden under trappens landing.

Tiltag foretaget af Brolauget:
Sandbroen tilpasset til aktuelle montage på selve broen og reparation  med udskiftning af defekte brædder samt fastskruning af løse brædder.   Monteret bagage-strop-elastik på platformen ude ved trappen, til fastgørelse af badetøj / tøj, så man ikke har behov for at bringe sten ud på broen til det formål.

Sommeren 2021 forløb uden problemer for badebroen.   Broen blev taget op via NBC Marine onsdag den 22/9 før et stormvejr ramte Nyrup Bugt den 23/9.   Da vi bjergede sandbroen op på vinterhi den 25/9 hentede vi de 2 yderste fag ca. 25 og 50 m. hen ad stranden mod Nordstrand. De var sejlet lidt på bølgerne, men alt var intakt og ”kom vel i land”.

Havbundens tilstand
Problem med stenrev. Stenkast i vandet ved og for enden af bro fortsat ikke tilladt.  Det forringer badeområdet med forringet sandbund, ålegræs, tang, flere fisk, heriblandt Fjæsing som har en giftpig, man risikerer at træde på.

Skiltning
Skiltet i fin stand. Udlægning af sten omkring det hindrer som ønsket, at det ramponeres af benyttelse til cykelparkering.

Brolaugets hjemmeside

Økonomi / regnskab
Der skønnes ikke at være behov for justering af kontingent, som forbliver 100 kr. pr. parcel for medlemmer i de 8 grundejerforeninger i Brolauget.
Vi håber at besøgende på badebroen også fremover vil yde et bidrag via MobilePay, hvis de ønsker at støtte broen.  Hilsner og tak til dem som har bidraget .

Eventuelt
Intet at bemærke.

*** Marit Dahl







Skriv en ny kommentar: (Klik her)

123hjemmeside.dk
Tegn tilbage: 160
OK Sender...
Se alle kommentarer

| Svar

Nyeste kommentarer

23.06 | 16:53

Hej Leif. Bålet tændes kl.:2100 Mvh. Orla Jensen Bålets Venner

...
22.06 | 20:30

Hvornår tænders sankt hans bålet

...
03.06 | 23:57

Sandbroens opsætning er i år umuliggjort p.g.a. usædvanlig stor aflejring af sten på vores kyst. Trappen fra badebroen er afmonteret p.g.a. reperation af denne.

...
03.06 | 14:15

Hej. Trappen ligger oppe på broen, og sandbroen ligger i en bunke. Hvad er sket?
Mvh Jette Marquardsen

...
Du kan lide denne side